Et flot og spændende sted, hvor du skal yde lidt for at komme frem.
Kør ca. 26 mil ad grusvejen, Hole-in The Rock Road. Fortsæt til venstre mod Dry Fork Narrows, Peek a Boo og Spooky Slot Canyon, kør forbi den første parkeringsplads og forsæt til den sidste Parkerings plads.
Fra parkeringspladsen skal du følge stien gennem kuperet terræn ca. 1 mil.
Peek-a-Boo starter med en 4-5 meter høj væg, så der skal klatres lidt, men herefter er den forholdsvis nem at passerer.
Denne Slot Canyon er kringlet og virkelig en fotografisk perle. Der skal ind i mellem kravles lidt og maven skal trækkes ind, når man skal forcere de smalle steder. Turen er sjov og ikke svær. Mærke de glatte sandsten og se de små runde sten der kæmper for at trænge ud af Navajo sandstenen. De kaldes for Moqui Marples og er lette, da de hule indeni.
Når du kommer ud af canyonen, kan du gå til højre et stykke og gå tilbage via Spooky Gulch. Man kan også gå skarpt til højre og gå på toppen af bjerget og hurtigere komme tilbage til det udtørret flodleje, som var udgangspunktet.
Til venstra for indgangen til Peek-a-boo canyon kan du gå en tur ind i den flotte Dry Fork Narrows, som er helt plan og nem at gå i. Du skal samme vej tilbage.
Da det er en forholdsvis lang tur, skal du huske masser af vand.
Vi elsker at rejse. Børnene er flyttet hjemmefra og økonomien tillader nu flere rejser.
De seneste 16-18 år har vi rejst ekstra meget. USA roadtrip er en af vores favorit ferie former. Vi er mindst en gang om året i USA og mindst en gang om året i Fjernøsten. Vi bruger megen tid på planlægning og får mange spændende oplevelser.
Vi læser gerne om andres USA oplevelser og har ofte glæde af andres erfaringer i USA. Vi vil derfor naturligvis også gerne dele vores USA erfaring og oplevelser. Vi har derfor oprette denne USA rejseside - VoresUSA.dk
Kontakt os, hvis du har spørgsmål: kontakt@voresusa.dk
God rejselyst Annette og Bo