Valley of Fire State Park


Valley of Fire

Valley of Fire er en lidt overset stats park kun en times kørsel nordøst fra Las Vegas. Parken er absolut et besøg værd og kan nemt ses på en dagsudflugt fra Las Vegas. Da det er en stats park, kan du ikke benytte dit National Park Pas. Indgang for en bil med passagerer koster USD 10,- (2017)

Valley of Fire er et overskueligt området med mange spændende naturoplevelser. Du får udleveret et kort ved indkørslen og der er mange punkter at besøge. Det kan derfor være nødvendigt at fravælge nogle af dem. Det er flotte røde sandsten i mange udgaver og former, der dominerer området. 

Da vi besøgte stedet i sommeren 2017 valgte vi at stoppe ved Beehives, Arch Rock, Rainbow Vista, White Domes, Seven Sisters og Elephant Rock ved den østlige indgang. Det var meget varmt den dag vi var der, så det blev ikke til de lange vandreture.

Husk også at besøge visitor centeret, hvor der er en interessant udstilling om området og hvor du kan tanke vand.

Køreturen i området er særdeles flot og det er imponerende, hvor mange gange landskabet på et så begrænset område kan ændre farver, form og udtryk.