Capitol Reef National Park


Capitol Reef National Park - et besøg værd

Capitol Reef National Park ligger midt i Utah. Parken er en af de mindre kendte nationalparker og der er ikke mange turister, men den er absolut et besøg værd. Parken byder både på spektakulære røde klippeformationer, stenbuer, smalle slugte og historiske bygninger. Takket være Fremont floden er det en frodige dal, med gode betingelser for frugttræer og andre afgrøder. Derfor har området i gennem tiden været beboet først af indianere og senere af mormoner.

I dag står nogle få gamle bygninger tilbage, som mormonerne efterlod (Fruita Historic District). Bl.a. den gamle skole. Der findes også flere gamle klippemalerier, som Fremont indianerne har lavet i tidernes morgen.

Tag vejen gennem parken (Route 24), som snor sig langs bredden af Fremont River. Herfra er der adgang til flere af parkens seværdigheder. Gå en tur i Grand Wash canyon og kør af grusvejen ind i den smalle Capitol Gorge (kan benyttes af almindelige biler). Se også det impornerende klippeparti The Castle og gå en tur op til naturbroen Hickman Bridge.

Capitol Reef National Park er absolut et besøg værd. Husk vand og kasket/solhat inden du begynder at vandre i parken.