Monument Valley Navajo Park


Monument Valley ligger på grænsen mellem Arizona og Utah og er et unikt landskab af rødlige, fritstående klipper spredt rundt i området. Landskabet er formet af erosion gennem flere millioner af år. Oprindeligt lå jordoverfladen i samme højde som de højeste af klippetoppene, men vand, vind og vejr har fået den bløde overflade til at forsvinde, så det nu kun de hårdeste strukturer der står tilbage.

Monument Valley er også speciel som nationalpark, da parken ligger på indiansk jord og er privatejet. Det er Navajo-indianere, som driver Monument Valley parken og det tilhørende besøgscenter.

Når du står på terrassen ved besøgscentret, har du en fantastisk udsigt over området. Landskabet vil for mange virke bekendt. Monument Valley har dannet kulisse til et utal af cowboy film, og når du stå her, skal der skal ikke megen fantasi til at forestille sig John Wayne komme ridende gennem området.  

Der er en 26 km lang grusvej rundt i Monument Valley. Vejen er dog relativt dårlig en del steder og kræver stor forsigtighed, hvis du er i almindelige personbiler. Vil du ikke udsætte udlejningsbil for parkens dårlige veje, kan du vælge en guidet tur i Monument Valley på ladet af en pick-up med de lokale Navajo indianere som guider.

Navajo indianerne driver et hotel i parken - The View Hotelhttp://www.ftjcfx.com/image-4076567-10789184. Som navnet antyder, så er der fra værelserne en flot udsigt over Monument Valleys unikke klippelandskab. Du kan også opleve en fantastiske stjernehimmel om aftenen og solopgangen om morgenen. Det kan dog være svært at få plads på hotellet. Nærmeste alternativ er i den lille by Mexican Hat, hvor der er  3-4 overnatningssteder. Vores-USA kan anbefale det hyggelige San Juan Inn & trading post.