Road trip i USA
Mange drømmer om at tage på roadtrip i USA og stadig flere og flere fører drømmen ud i livet.
Det er blevet nemt - der er mange rejsebureauer, som tilbyder færdigpakket kør selv ferier i USA. Men det er også nemt, at planlægge og bestille sin egen USA rejse. Det kræver blot en smule baggrundsviden og noget forberedelse.
USA er et kæmpe land med en hav af muligheder for spændende oplevelser. Måske har du allerede nogle ønsker til, hvor du vil hen og hvad du vil se. Men internettet er også det perfekte sted, at se og undersøge de mange muligheder for byer, natur og spændende oplevelser.
Takket være de mange hjemmesider med informationer og søgesider med billige hoteller og flybilletter, er der ingen undskyldning for at blive hjemme. Her på Vores USA ser vi nærmere på de overvejelser, som man bør gøre sig omkring sit roadtrip i USA.
Drømmer du også om USA?
Planlægning er en sjov og vigtig del af din USA rejse. Måske er det nogle af de store og kendte byer, der til at begynde med er dine primære rejsemål. Men når du får læst om de mange seværdigheder og forskellige stater opdager du, med sikkerhed, flere spændende steder – så nu er du godt i gang med planlægning af dit USA roadtrip.
Det er nemt at køre bil i USA og kørslen, er ikke bare transport, men en del af ferien. Så nu kan du opleve flere byer, seværdigheder, nationalparker og badeferie på en og samme rejse – det er unikt.
Så hvis du allerede har visualiseret dig selv i en fed bil på en highway i Amerika, er der egentlig kun tilbage at overveje, hvornår du skal afsted.
Der er ingen tvivl om, at et roadtrip i USA vil komme til at koste noget – men det er bestemt ikke dyre end mange andre rejser, hvor du skal langt væk. Hvis du planlægger i god tid og benytter de gode tilbud der ofte er på flybilletter, kan dit USA road trip gøres til en rimelig pris. Husk, at man i USA ofte kan være fire på et hotel værelse og fire i bilen, så del ud pr. person bliver det meget rimeligt.
Sådan planlægger du dit roadtrip
Når du har valgt byer seværdigheder osv. Kan du taster stederne ind i Google Maps og får et ruteforslag – eventuelt kan du lege lidt med ruten og inkludere flere byer og steder. På Google Maps kan du også tjekke byer og seværdigheder, som ligger nær jeres rute. Måske er der nogle spændende steder, som skal med på jeres roadtrip.
Tænk over, hvor lang tid I vil være i hver by, og planlæg et samlet antal dage for, hvor lang USA rejse skal være. Derefter skal i bestemme omtrent hvornår I skal afsted og så skal du i gang med at søge flybilletter.
Der er flere gode flysøge sider f.eks. Momondo og Travel Market. Hvis i på jeres Road trip kommer forbi flere store byer, kan i forsøge at søge på de forskellige byer. Søg lidt på forskellige ud og hjemrejse datoer og også på nært liggende lufthavne – der kan være meget at spar. Normalt er det billigst at flyve ud og hjem fra samme lufthavn, men der kan være undtagelser. (se afsnittet om billige flybilletter)
Når flybilletterne er på plads, skal i kikke på hoteller. Her er også mange søgesider og igen kan man, hvis man er i god tid ofte få de gode priser, lige som der ofte er gode tilbud og rabatter, hvis man er tilmeldt sidernes nyhedsbrev. (se også afsnittet, hvor skal vi bo). Hvis du rejser i høj sæsonen og vil bo centralt, skal du reserverer hotel i god tid.
Til sidst finder du et godt tilbud på billeje. Benyt f.eks. Auto Europe. Her skal du blot indtaste, hvor du ønsker at starte og afslutte lejen. Så får du en oversigt over de mange muligheder. (se afsnitter om billig billeje)
Nu er du godt i gang og kan se frem til nogle fantastiske oplevelser i USA. Du bliver sandsynligvis bidt af USA og roadtrip og vil afsted igen. Læs her på siden om de mange byer og nationalparker, som vi har besøgt. Der er inspiration til mange nye rejser.
Vi gør ekstra meget ud af vores USA planlægning. Vi laver lister med byer, hoteller, seværdigheder, afstande osv. Men I skal naturligvis gøre det, som I finder passende.
Hvorfor tage på roadtrip i USA?
Der er rigtigt mange gode grunde til at tage på roadtrip i USA. Derfor er det også blevet meget populært blandt rigtigt mange europærer.
Roadtrips – eller bare kør-selv-ferier – giver flere oplevelser end traditionelle ferier. Man kan improviserer, gøre flere stop og oplever langt mere end ellers. Det eneste det kræver for at tage på USA roadtrip, er at man er klar til store oplevelser og eventyr, at man er frisk på at planlægge, og ikke mindst at man har lyst til at prøve noget nyt. At være på vejen i 14 – 21 dage – giver en stor følelse af frihed, som de fleste vil synes om. God tur