Road trip 2015


Road trip 2015 – både midt og sydvest USA inkl. Yellowstone

Vores USA roadtrip 2015, er en spændende rundrejse med mange byer, spændende nationalparker og hyggelig badeferie.

På denne USA rejse besøgte vi både Denver, Salt Lake City samt Yellowstone og andre spændende nationalparker. Derudover holdt vi badeferie i både Oceanside og Santa Monica. I alt 21 dage.

Flybilletter bestilt på Uniteds hjemmeside, inkl. indenrigsflyvning kr. 4.980,- pp.

Billeje Denver, full sitze, 9 dage Budget, via Autoeurope. Kr. 2.253,- Guld pakke, inkl. ekstra fører og en tank benzin.

Billeje Los Angeles, full sitze, 10 dage Budget, via Rentalcars. Kr. 1.962,- inkl. ekstra fører.

" target="_blank">Se kort

Se kort

 

Dag 1. Midt på dagen afrejse med Air Canada via Toronto til Denver. Hente bil og køre nord på til Longmont, Colorado, hvor vi overnatter. Kører ca. 70 km.

Dag 2. Kører til Mount Rushmore National Monument og ser præsidenthovederne i klippen. Vi kører til Custer, South Dakota, hvor vi ser den hyggelige by og overnatter. Køre ca. 490 km.

Dag 3. Kører til Custer State Park og oplever dette smukke naturområde med bjerge, søer, sletter og bisonokser. Fortsætter til Buffalo Wyoming, hvor vi overnatter. Køre ca. 300 km.

Dag 4. Vi fortsætter mod vest og ankommer midt på dagen til et af rejsenes store mål – Yellowstone national Park. Vi ser i dag bl.a. Artist’s Point, hvorfra der er en flot udsigt til vandfaldet og Grand Canyon i Yellowstone. Vi ser også flere bison okser og en enkel bjørn - på lang afstand. Vi kører sydpå langs Yellowstone Lake til Grant Village Lodge, hvor vi skal overnatte i to dage. Kører ca. 450 km.

Dag 5 Vi tager rundt i Yellowstone. Vi starter ved Old Faithful Geyser, som vi ser i udbrud. Vi tager den store tur rundt i parken og ser bl.a. Geyser hill, Biscuit Basin, Morning Glory pool, Grand Prismatic Spring, Norris Geyser Basin, Mammoth Hot Springs og Mud Vulcano. Der er rigtig mange flotte og imponerende steder at se her i Yellowstone. Vi overnatter igen på Grant Village Lodge.

Dag 6 Om formiddagen forlader vi Yellowston og kører mod syd til Salt Lake City. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og tjekker ind på det centralt beliggende The Metropolitan Inn. Vi tager ud og ser Salt Lake City, bl.a. Temple Square og State Capitol Building. Vi kører i dag ca. 510 km.

Dag 7 Vi fortsætter mod syd til den hyggelige Capitol Reef National Park. Her er smuk natur med flotte røde klipper, en frodig dal, stenbroer og nogle smalle slugter, hvoraf det er muligt, at køre ind i den ene med en almindelig bil. Sidst på dagen kører vi til byen Green River. Byen har en gang været driftig med hovedveje lige igennem, men nu går motorvejen uden om byen, som bærer præg af nedgang og forfald. Der er dog stadig et par moteller og et par gode restauranter. Vi kørte denne dag ca. 505 km.

Dag 8 Tidligt afsted, vi skal langt i dag. Vi kører nu mod øst og ankommer først på eftermiddagen til Great Sand Dunes National Park. En stor park, hvor hovedattraktionen er de kæmpe sandklitter. Du kan vandre i timevis op og ned af stejle og høje klitter. Der er ingen skygge, så husk vand og solhat. I udkanten løber der flod i gennem området, så der blive strandstemning og der kan soppes. Vi kører til Walsenburg, hvor vi overnatter. Dagens kørsel er ca. 690 km.

Dag 9 Vi kører nordpå mod Denver. Planen var at køre en tur op i Rocky Mountain, men pga. uheld og megen trafik blev vi forsinket. Vi tog derfor til hotellet - Days Inn Downtown i Denver. Denver er en hyggelig by, hvor vi bl.a. så Colorado State Capitol, Cathedral of the Immaculate Concepti, Larimer Square og den hyggelige gågade 16. st. Kørsel ca. 250 km.

Dag 10 Om morgen tager vi i lufthavnen og flyver til Los Angeles. Henter ny bil og kører til Oceanside, hvor vi bor på Best Western Oceanside Inn og skal holdes en uges badeferie. Vi kører ca. 140 km.

Dag 10-17 Ocenside er en hyggelig strandby, her står den på strand og afslapning. Byen er bl.a. kendt for den 600 meter lange træmole, hvor mange lokale står og fisker, ligesom der er gode chancer for at se delfiner. Vi tager på flere udflugter til andre byer, gamle misionsstationer og store outlets.

Dag 17 Vi kører mod Los Angeles og til Santa Monica. På vejen besøger vi La Brea Tar Pits, som er en park med en tjære sø. Her er også et museum med udstilling af ting, der er fundet i tjæresumpene i området. Vi tjekker ind på Seaview Hotel på Ocean Ave. Det er ikke luksus, men et lille og hyggeligt hotel tæt på stranden, molen og gågaden. Vi kører ca. 150 km.

Dag 18-20 Vi bor tre dage her i Santa Monica. Vi tager bl.a. på stranden og går ad strandpromenaden til Venices Beach.

Dag 20 Vi tager midt på dagen i lufthavnen og flyver om eftermiddagen med Lufthansa via Frankfurt til København

Dag 21 Ankomst i København først på eftermiddagen. Vi er nu hjemme efter en super USA rejse med mange spændende oplevelser.

Kørsel i alt ca. 3600 km.

Pris i alt for 2 personer inkl. fly, biler, benzin og hoteller ca. DKK 28.500,- (2015 dollar kurs 6,7)