Fort Myers Beach


Fort Myers Beach - skønne strande

 Fort Myers ligger på Floridas vestkyst ved floden Caloosahatchee, ud til den Mexicanske Golf. Byen har en afslappet atmosfære og er bl.a. hjemsted for den amerikanske opfinder Thomas Edisons vinterbolig og laboratorium fra slutningen af 1800-tallet. I den gamle bydel, River District, kan man se flere over 100 år gamle huse, som er indrettet til butikker, restauranter og gallerier. Ligesom der findes flere outlets i området.

Men som badeby er det Fort Myers Beach 25 km mod syd på Estero Island, der er interessant. Estero Island er en 10 km lang og forholdsvis smal ø beliggende i den Mexicanske golf på vestsiden af Florida. Her er nogle flotte og brede strande med noget meget fint pulver sand og vandet er normalt roligt og lunt. I den nordlige ende af øen, ved broen med vejen til Fort Myers, finder du den lille og hyggelig badeby Fort Mayers Beachs. Her er et roligt og afslappende tempo og det er her du finder de fleste restauranter og butikker. Der ligger en række hoteller langs kysten, ligesom du finder mange lokale feriehuse.

Ud over udflugt til selve Fort Myers er det også oplagt at besøge Sanibel Island, som bl.a. er kendt for det store fuglereservat og J. N.  Darling National Wildlife Refugesine samt for de flotte strande med rigtig mange og flotte muslingskaller.

Vi har boet to gange ved Fort Myers Beach. Den ene gang på The Lighthouse Resort Inn & Suites, der ligger centralt i den nordlige del af øen og den anden gang på Wyndham Garden Fort Myers Beach i den mere rolige sydlige del af øen.