New Orleans


New Orleans

New Orleans en hyggelig storby beliggende i det sydlige USA i staten Louisiana. Byen har med forstæder ca.1.2 millioner indbyggere. New Orleans har en fantastisk atmosfære og en unik historie.

New Orleans ligger, hvor den ligger på grund af Mississippi. Floden er på en gang byens puls og livsnerve. Flodens snoede løb går gennem downtown og sætter sit tydelige aftryk på byens geografi.

New Orleans bl.a. kendt som byen, hvor jazzmusikken slog igennem. Mange af USA’s mest berømte jazzmusikere, startede med at spille på de små cafeer og spillesteder i New Orleans, heriblandt også Louis Armstrong. Der er stadig jazz i byen hver dag. Både på gaderne og på pladser samt på de mange små spillesteder spredt rundt i byen.

New Orleans er super hyggelig og charmerende og byder på masser af oplevelser. The French Quarter er byens ubetingede største seværdighed. Kvarteret bugner af spændende og charmerende gamle huse med de specielle svalegange og her er mange små butikker, gallerier, cafeer og spisesteder. Bourbon Street er den mest berømte gade i French Quarter. Her er gang i gaden – ikke mindst i weekenderne, hvor der som regel af sort af glade og feststemte mennesker. Det er en oplevelse, bare at gå en tur i gaden.

Det er også i Franch Quarter på den hyggelige Jackson Square, at du finder den flotte St. Louis katedral og den klassiske New Orleans bygning Pont Alba. Nede ved floden skal du også besøge de gl. markedshaller med The Franch Market og Farmers Market.

Du kender måske også New Orleans for de specielle kirkegårde, hvor man på grund af det høje grundvand laver gravsteder oven på jorden. Du skal forbi en af disse kirkegårde. Du bør også tage en sejltur på Mississippi med en af hjul damperne. For 1 USD kan du krydse floden med Canal Street Ferry og komme over til Algiers Point, som er et roligt villakvarter med en masse fine gamle træhuse.

I udkanten af The French Quarter finder du den hyggelige Louis Armstrong Park, hvor der ofte er musikarrangementer.

New Orleans er også kendt for den årlige store byfest - Mardi Gras. Et kæmpe karneval med musik og dans samt adskillige optog gennem byen over flere dage. Det skulle efter sigende være en stor oplevelse at overvære, men da det normalt finder sted i februar passer det dårligt med vores USA rejser.

Vi har besøgt New Orleans i fire dage i 2014. Vi boede på Best Western Franch Quarter Landmark, som er et godt og centralt beliggende hotel i udkanten af det franske kvarter og lige overfor Louis Armstrong Parken. På hotellet er der en hyggelig gårdhave med pool område. 

Da vi besøgte New Orleans var det på vej til Los Angeles. Vi søgte på flybilletter med stopover i New Orlenes og fik flybilletterne til samme pris, som uden dette stop. Vores tur til New Orleans blev derfor ”gratis” – hvad flybilletter angår.