Horseshoe Bend


Horseshoe Bend - et smukt udsigts punkt

Horseshoe Bend er ikke en national park, men et udsigtspunkt over Colorado floden, hvor flodens forløb er formet som en hestesko. Man står 320 meter oppe med lodrette klippevægge ned til det spektakulære syn.
Har man en højdeskræk, kan det være svært at få et billede af hele hesteskoen, da det kræver man kommer rigtig tæt på kanten.

Horseshoe Bend ligger ca. 7 km syd for Page ad highway 89. Man bør afsætte en times tid til besøget, da der fra parkeringspladsen er en ca. 900 meter lang gåtur i kuperet terræn ud til kanten.