Klima og Tidszoner


Klima

Klimaet i USA er som følge af landets størrelse meget varieret og med alle klimazoner repræsenteret. Fra tropisk klima på Hawaii og det sydlige Florida til polar klima i det nordlige Alaska.

De sydlige og vestlige regioner har en tendens til at være varmere og tørrere, mens der i nord og øst er mere tempereret med koldere vintre. Vejret langs kysterne er naturligt mildere end i fastlandsområderne. Bjergområderne er i stigende højder normalt koldere og får mere nedbør.

Om sommeren kan du på samme rundrejse derfor opleve store temperatur forskelle fra 50 grader i nogle ørkenområder og til måske kun 15 grader ved kysten i det nordlige Californien.

Det bedste rejsetidspunkt afhænger af, hvor i USA du vil hen. Det sydlige Californien og især Florida er oplagte rejsemål året rundt. Rocky Mountainsstaterne anbefales fra maj til oktober og det nordøstlige USA anbefales fra maj til november. Sydstaterne anbefales fra april til november. Dog kan der blive meget varmt i juli og august.

Men med den rette påklædning kan du dog rejse i det meste af USA hele året. New York er også hyggeligt ved juletid, selv om der kan være både frost og sne.

 

Tidszoner

USA dækker fire tidszoner og er 6-9 timer efter dansk tid afhængig af, hvor i USA du befinder dig.De fleste steder følger tidszoner statsgrænserne, men ikke altid. Der kan også være forskel på hvor og hvornår der er sommer tid.

Spørg de lokale hvis du er i triviel om tiden. Du kan også benytte denne side, hvil du vide, hvad klokken er i en amerikansk by netop nu. www.timeanddate.com