Bryce Canyon


En af de flottes national parker

Bryce Canyon i det sydlige Utah er en af vores favorit national parker. Parken gemmer på en utrolig smuk kløft med en skov af imponerende klippesøjler i mange farver og i forskellige former. De er formet af flere tusinde af års vind og vejr og klipperne kaldets også for hoodoos. Det er et fantastisk syn, at se de utallige hoodoos dominere landskabet, som var det nåletræer i en gigantiske skov.

Du kan vælge selv at køre rundt til de forskellige udsigtspunkter eller du kan tage den gratis shuttelbus. Prøv også nogle af de mange stier, som fører ned i kløften, så du ser de mange hoodoos i forskellige vinkler. Du kan se de vigtigste steder på en halv dag, men det er også nemt, at bruge en hel dag i denne spændende nationalpark.